Pierre Bourdieu | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Pierre Félix Bourdieu 1. august 1930 Denguin, Frankrig |
Død | 23. januar 2002 (71 år) 12. arrondissement i Paris, Frankrig |
Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Fransk |
Ægtefælle | Marie-Claire Bourdieu |
Børn | Emmanuel Bourdieu, Laurent Bourdieu, Jérôme Bourdieu |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand (fra 1948), lycée Louis Barthou de Pau, École Normale Supérieure (fra 1951) |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences, Det europæiske akademi for videnskab og kunst, Association de réflexion sur les enseignements supérieurs et la recherche |
Beskæftigelse | Forsker, sociolog, filosof |
Fagområde | Sociologi |
Arbejdsgiver | Collège de France (1981-2001), Paris Universitet, École des hautes études en sciences sociales (fra 1975), faculté des lettres de Paris (fra 1960), Universitet Lille I |
Elever | Béatrice Nodé-Langlois |
Kendte værker | Reproduktionen, Les Héritiers, La Distinction |
Påvirket af | Claude Lévi-Strauss, Émile Durkheim, Maurice Merleau-Ponty, Abdelmalek Sayad, Jean-Claude Passeron med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor (1999), Ernst-Bloch-Prisen (1997), CNRS guldmedalje (1993), Huxley mindesmedajle (2000), Ehrendoktor der Freien Universität Berlin (1989) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pierre Bourdieu (født 1. august 1930 i Denguin, død 23. januar 2002 i Paris) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog, hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi. Bourdieus værk er så omfattende, at det kan diskuteres, hvad der er hans hovedværk. To skiller sig ud: La distinction fra 1979 og La misère du monde fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde æstetiske domme til positioner i det sociale rum ud fra en idé om, at anerkendelse og kampen for at opnå anerkendelse spiller en central rolle i menneskers liv.[1] Det mest bemærkelsesværdige i Bordieus teori er udviklingen af metodologier, der kombinerer både teori og empiriske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige antagonismer i teori og forskning. Blandt andet forsøgte han at skabe sammenhæng i forståelsen af subjekter inden i objektive strukturer (i processen et forsøg på at skabe sammenhæng mellem struktur og aktør). Bourdieus teorier anvendes i vidt forskellige antropologiske, sociologiske kommunikative sammenhænge, og erhvervslivet gør brug af hans begreber i modeller for segmenteringsanalyse.
Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber med varig indflydelse i socialvidenskaben som fx kulturel, social og symbolsk kapital samt begreberne habitus, felt og symbolsk vold. Bordieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af Ludwig Wittgenstein, Maurice Merleau-Ponty, Edmund Husserl, Georges Canguilhem, Karl Marx, Gaston Bachelard, Max Weber, Emile Durkheim og Norbert Elias. Desuden den franske filosof Blaise Pascal, hvis påvirkning tydeligt anerkendes af Bourdieu selv i værket Méditations pascaliennes.